Kolonihaver til salg i Sønderborg
Herunder kan du se aktuelle kolonihaver til salg. Du kan læse mere om køb og omkostninger forbundet her. Ønsker du at sælge din egen kolonihave så kan du finde informationerne her: Sælg kolonihave.

Livet i Sundsmark kolonihaveforening
En grøn oase med plads til alle
Grønne fristeder
Nyd stilheden, fuglesangen og glæden ved din egen have.
Fællesskab
Gode havetips og en hjælpende hånd fra naboerne.
Egne afgrøder
Dyrk grøntsager, blomster og rabarber til glæde hele sommeren.
Kom på besøg
Tag en tur gennem kolonien, og kontakt bestyrelsen for en rundvisning.
Velkommen til Kolonihaveforeningen Sundsmark
Drømmer du om din egen kolonihave? Se haver til salg, læs hvad det koster, eller kontakt bestyrelsen for en rundvisning.
I Kolonihaveforeningen Sundsmark er der plads til alle – unge som gamle – lige fra studerende, pensionister, lønmodtagere, akademikere, kunstnere til direktører. Alle er velkomne så længe de overholder kolonihaveforeningens love og vedtægter.
Her kan man nyde stilheden, kun afbrudt af fuglene der synger og naboerne der pusler i haverne omkring en. Der deles gavmildt ud af gode havetips fra garvede kolonister eller der gives en hjælpende hånd hvor det kniber med kræfterne. Man forundres, over at ens fingre er grønne, trods overbevisningen om det modsatte. Der hygges når andre kolonister kigger forbi til en øl eller når familie og venner kommer på besøg. Og ja, – smagen af en tærte, med rabarber fra egen have, den er nu bare bedre. Kort sagt er kolonihaven et fristed hvor livet nydes.
Der er boligserier i ugebladene om, hvordan man indretter sig i sin kolonihave, artikler i dagbladene om kolonihavelivet og tv-serier om kolonihaver, og de mennesker, der befolker dem. Det er for mange unge en del af en ny livsstil at have eller at ville have en kolonihave. De ældre kolonihavefolk undrer sig over al den ståhej omkring noget, som for dem er helt naturligt. Mange kolonihaver er nemlig gået i arv fra generation til generation som en nødvendighed – et fristed, hvor der skulle dyrkes grønsager og blomster til glæde og gavn hele sommeren.
Tag en slentretur rundt i vores dejlige koloni en varm sommeraften eller i en weekend, for at opleve stemningen når det vrimler med myreflittige kolonister.
Skulle du fristes af ønsket om at blive kolonist, er du altid velkommen til at kontakte et medlem fra bestyrelsen med henblik på en rundvisning.
Du finder Kolonihaveforeningen Sundsmark på Nylandsvej 11A eller ved at kører via Sundsmarkvej til Borrevej – Her må du parkerer på den aflukkede vej, da det ikke tilladt at kører ind ad havevejene (kun ærindekørsel for havemedlemmer).

